lille freja

  • by
  • Rating:
  • Published: 19 Nov 2018
  • Updated: 19 Nov 2018
  • Status: Complete
Freja ryster og føler sig fanget. Svigtende ord lader hende tvivle på sin eksistens, og det faktum, at hun aldrig har været uden for en dør. Er det hele ren indbildning?
// til black friday konkurrencen

11Likes
11Comments
619Views

1. lille freja

Kanelen svævede ud til alle sider i et håbløst forsøg på at ramme skålen med risengrød.

”Det er okay”, havde hendes mor sagt, men Freja vidste godt, at det ikke var okay, og at hendes krop aldrig ville stoppe med at ryste. Sommetider lod hun som ingenting, og andre gange kunne hun finde på at sige ”hjælp mig, mor”, men hendes mor svarede altid ”du klarer dig så godt”, og så ville Freja sige ”nej, hjælp mig”, og hendes mor ville sige ”det er godt min skat”.

Det var ikke noget hun selv havde valgt, og hun syntes ikke, at hun klarede sig så godt. Eller klarede sig. Overhovedet.

”Hvorfor kan jeg ikke?”

”Du er syg”

”Jeg vil kunne”

”Du er syg”. I en svigtende samtale, begyndte Freja at tvivle på livet.

”Men mor, jeg er kun 10 år”

”Du er gammel”

”Jeg skal have hjælp”, men det var der aldrig nogen der gjorde. Hendes mor kom sommetider hjem med en hvid kittel, og da kunne Freja blive så forskrækket, at hun ville falde til jorden, og vågne op i verdens mindste seng.

”Du er ikke engang læge”, konstaterede Freja så snart hun vågnede, men hendes mor tog sig blot til hovedet og lagde en arm rundt om hende. Alle svar forsvandt i bevægelser, selvom et spørgsmål stadig var i live. Handlinger kunne dræbe, det gjorde de altid.

”Må jeg gerne gå en tur?”, spurgte Freja, og foldede sine hænder stramt, så Gud blev nødt til at høre hendes bøn.

”Du kan ikke gå”

”Jo”

”Nej, du er for svag”, svarede hendes mor, og Freja faldt grædende i søvn. Da hendes øjne åbnede igen, var der tændt for fjernsynet, og i fjernsynet spillede en dokumentar om en far, der havde holdt sin datter i fangenskab i flere år. Freja begyndte at bide i sine negle, en efter en, til der kun var blod på hendes fingrer og tøj tilbage.

”Jamen Freja, hvad er det dog for et rod du har lavet?”

”Du har kidnappet mig”

”Nej”

”Jo, jeg så det selv i fjernsynet”, sagde hun og pegede, men hendes mor rystede bare på hovedet, og slukkede for lyset og for fjernsynet og for den tanke om, at moderen var ond. Men den var ikke helt slukket, for hun blev ved med at tænke over det.

”Du skal til læge”, sagde moderen.

”Så fortæller jeg dem, at du har kidnappet mig”

”Fint”, svarede hendes mor koldt, og Freja blev mere og mere nervøs. ”Hvad gør jeg nu?”, tænkte hun, for hun havde ikke været udenfor i flere år. Hun spekulerede også over, hvor hendes far var, men lod tanken glide til side, da der ikke var for meget plads i hovedet til endeløse og uforklarlige spørgsmål. Det eneste hun ville tænke over var, hvordan hun kunne slippe væk fra sin mor. Hendes hænder rystede for meget til at tænde for fjernsynet, men hun kunne ikke finde inspiration andre steder fra end lige netop der. Så trådte hendes mor ind igen, og hun havde den samme uhyggeligt hvide kittel på. Freja begyndte at skrige.

”Hvorfor skriger du?”

”Du vil slå mig ihjel”

”Nej”

”Jo”, svarede Freja, og knugede om kanten af sin seng, til trods for, at rystelserne i hænderne gjorde det til en næsten umulig opgave.

”Hvor er far?”

”Han er død, det ved du godt”

”Du lyver”

”Din far er død”, og så begyndte Freja at græde.

”Du har slået ham ihjel!”

”Nej”, og idet løftede Freja sin knytnæve fra sengen, og lod den lande hårdt og elegant i moderens ansigt. Hendes mor så forskrækket ud, og Freja kunne ikke andet end at smile. Det var hendes chance for at slippe væk fra moderens skarpe og overbeskyttende klør. Hun sprang ud af sengen, tog sin natlampe, og kylede den i hovedet på sin mor. Samtidig med, at kvindens skrig falmede til et svagt åndedræt, som falmede til en dødsdom, kollapsede Frejas ben under hende, og pludselig var det faktisk ikke hendes mor der lå livløs på gulvet, men en ganske almindelig kvinde.

 

Det kom i nyhederne verden over.

”Ung plejer myrdet af dement 88-årig”

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...