Der var engang en pige

23042
Tekst skrevet med et anderledes syn på mit liv med Angst, Anoreksi og selvskade. Et forsøg på at gøre emnet lettere at forstå for andre.

Angelika bankede på igen, og denne gang havde Angelika taget en kusine ved navn Anna med.
Anna forklarede pigen, at hun nok skulle tabe sig lidt. ”Du bliver så smuk, og du får en masse venner”.
Pigen var total brugt op hele tiden. 19 kg tabt. Menstruation væk. Sort syn. Syre i maven. Monster.
Hun begyndte at se, hvad Anna gjorde ved hende.
Anna inviterede sin søster Selina med til en samtale med pigen. Efter den samtale havde pigen rifter op og ned ad sine arme.

1. .

19-12-2018

Der var engang en pige

 

-Af Laura B. Schmidt.

 

 

Der var engang en pige. Hun elskede at dyrke sport, spille musik og være kreativ. Når det kunne lade sig gøre, var hun sammen med sine venner og veninder. Tanker og bekymringer havde hun mange af, men det blev der ikke lagt noget i. Helt nemt havde hun det ikke socialt, men hun elskede skole alligevel. Hun var sund, rask og fungerede som hun skulle. Altid smilende og humoristisk. Der var næsten ikke noget at sætte en finger på.

 

Da teenageårene begyndte, mødte hun Angelika.

Angelika skulle vise sig at blive hendes bedste ven. Hun lærte mange ting af Angelika. 

Til at starte med snakkede de bare lidt sammen af og til. De drøftede nogle emner.  Som tiden gik, fandt pigen ud af, at Angelika var ret klog. 

Hun lyttede mere og mere til Angelika.

Angelika gjorde pigen opmærksom på, at hendes klassekammerater egentlig ikke syntes godt om hende.  

Pigen lærte at skamme sig, at tage skylden på sig og sige undskyld til alle og en vær, også selvom hun ikke havde gjort noget. 

Hun lærte, at rigtig mange ting faktisk er meget farlige. Der er en risiko ved næsten alt. 

Angelika introducerede pigen for udsagnsordet at dobbelttjekke.  

”Hvis du dobbelttjekker én gang, er du en smule mere sikker. Hvis du dobbelttjekker ti gange, er du endnu mere sikker”. Det er jo rigtigt, tænkte pigen.

Pigen begyndte at dobbelttjekke alting. Hun undgik alle de farlige ting. Hun tog skylden for alt og undskyldte til alle. 

 

Efter godt et år i tæt selskab med Angelika, kunne pigen mærke, at Angelika stoppede hende i mange sjove ting. Hun forsøgte at skubbe Angelika lidt til siden, og det lykkedes også. Pigen blev meget tæt med en anden pige fra hendes klasse. De havde det sjovt, og de udfordrede sig selv meget tit. Angelika var glemt fuldstændig. Indimellem forsøgte Angelika at komme tilbage til pigen, men hun var så tæt med hendes veninde fra klassen, at der slet ikke var plads til Angelika. 

 

Pigens bedstefar blev alvorligt syg med kræft. Han døde efter et halvt år, og pigen var i sorg. Bedstefaren var helt speciel. Han var god til rigtig at lytte til pigen og være i nuet, hvilket ingen andre var.

 

Angelika stod klar til hjælpe pigen, men blev skubbet hurtigt væk. Pigen pakkede sin sorg og en masse andre følelser godt ind, og gemte dem nede i maven. Hun ville ikke tale om sorgen, og hun ville ikke græde. 

Pigerne i hendes klasse ville hele tiden snakke følelser, så hun gik stille og roligt fra pigerne. Hun fandt sammen med en flok drenge, og trak en maske ned over sig. Pigen var for sej til nogen som helst følelser.

 

Drengene snakkede ikke ligefremt pænt til pigen. Hun efterlignede dem, og begyndte også at snakke lidt grimt. Hun fik en dag af vide fra en af drengene ”Du er grunden til kræft eksistere”, og hver dag sagde de sarkastisk eller ej, at hun var tyk og dårlig i skolen. Det blev for groft for pigen. 

Angelika bankede på igen, og denne gang havde Angelika taget en kusine ved navn Anna med. 

Anna og Angelika redede pigen. De fik hendes venskab med drengene pænt afsluttet. En lille trio var dannet.

 

Angelika mindede lige pigen om alle de ting, hun havde lært tidligere.

Anna forklarede pigen, at hun nok skulle tabe sig lidt. ”Du bliver så smuk, og du får en masse venner”. Angelika var lidt bange for Anna og gav derfor Anna ret i alt. Snart skulle det vise sig, at pigen og Anna blev meget tættere end pigen og Angelika nogensinde havde været.

 

Først prøvede pigen bare nogle af Anna ´s råd af.

Hun spiste én portion og ikke flere til hvert måltid, og hun begyndte at løbe lidt oftere. Pigen var imponeret over hvor godt Anna ´s råd virkede. Anna pustede et sus af adrenalin ud i hendes krop, hver eneste gang hun hoppede på badevægten og havde tabt sig. ”Du bliver så flot, bare tab lidt flere kilo”.

 

Pigen var solgt. Hun overgav sig fuldstændig til Anna. Det kunne kun blive godt.

 

Alt hvad Anna sagde blev gjort. Angelika råbte på pigens samvittighed, men hun blev hurtigt skræmt væk af Anna.

 

Pigen lærte om kalorier. Hun fik en app af Anna, og blev bedt om at notere alt ned. Hvis pigen havde fået for mange kalorier, viste Anna hende en masse billeder fra internettet. ”Tror du måske de her piger æder som dig?”.

 

Varieret kost blev skiftet ud med én stang bladselleri og skyr med 0,1 % fedt. Skyren blev dog hurtigt skiftet ud med sukkerfri tyggegummi.

Sund motion blev lavet om til 8km løbetur hver anden dag, karate 2 gange ugentligt, over 500 mavebøjninger hver dag og konstant vandren frem og tilbage.

 

Pigens tøj blev for stort. ”Løse trøjer og bukser er godt” forklarede Anna. ”Ingen må opdage dig, men du skal stadig fryse!”. 

 

Pigen fik endnu et trick. ”Hurtigt ned, og endnu hurtigere op”

 

Hun spiste sin aftensmad for derefter at gå ud på toilettet og kaste det hele op igen. ”Folk ser jo at du spiser, men ikke det bagefter. Du vil aldrig blive opdaget på den måde”. Anna var smart, syntes pigen. Angelika var mundlam, og turde ikke snakke til Anna. 

Pigen tændte for vandet i bruseren, stak pegefinger og langefinger langt ned i halsen, ud kom alt maden. Smart!

Derefter tog hun et langt iskoldt bad.

 

Anna fortalte pigen, at hun ikke måtte side ned så lang tid i skolen. 

Pigen sad derfor helt ude på kanten af stolen. Hun lettede ofte fødderne fra gulvet, så begge hendes lårmuskler spændte op. 

I frikvartererne låste hun sig inde på toilettet. Anna havde givet hende et træningsprogram, og det fulgte hun fuldtud. 2000 sprællemænd hvert frikvarter plus mere.

 

Pigen var total brugt op hele tiden. 19 kg tabt. Menstruation væk. Sort syn. Syre i maven. Monster.

Hun begyndte at se, hvad Anna gjorde ved hende. Hun vidste, at hun snart ville dø, hvis ikke hun fortalte nogen om Anna.

 

En eftermiddag efter meget lang tid fik pigen endelig modet til at snakke med en lærer om Anna. 

Anna skreg og skreg, men pigen fik fortalt det hele til læren alligevel. Angelika var splittet.

 

Der blev sat en masse ting i gang, og pigen blev ugentligt sendt til sygehuset.

Anna gik amok da sygehuset sagde hej, og Angelika var bange.

 

Anna inviterede sin søster Selina med til en samtale med pigen. Efter den samtale havde pigen rifter op og ned ad sine arme. 

Selina stod fra den dag af altid klar, når pigen ikke lige kunne finde rundt i Angelika og Anna.

Barberskraber, passer, ødelagt blyantspidser, sakse og negle blev taget i brug. Selina fik endda ført pigen over i køkkenet på skolen en dag. Angelika var ikke helt med på den, men Selina forsikrede pigen om, at det ville hjælpe.

Dybere flænge end nogensinde før, smerten var god. Angelika fik dog lagt kniven tilbage.

 

Den tidligere glade og humoristiske pige var forsvundet. Hendes venner Angelika, Anna og Selina havde taget over. Pigen ville så gerne af med dem igen, men hun var også bange for dem. Bange for hvad de kunne finde på, og bange for om hun kunne klare sig uden deres hjælp.

Pigen var så godt som følelsesløs, og det havde hun efterhånden været i lang tid. 

En masse personer begyndte at snakke til pigen, Anna, Angelika og Selina.

Anna råbte ad dem, Angelika rystede og Selina gemte sig.

Pigen derimod. 

Hun fandt pakken nede i maven frem, og pakkede den forsigtigt op. Sorgen var blevet til et savn, men alle følelserne strømmede ud. Masken blev pillet af.

 

 

 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...