The time we lived

12500
Den førsteårsstuderene Fiona Bledel tager, i sommeren 2019, på ferie sammen med sine bedstevenner. Lily, Peter, Jake og Rachel, og med en lang venskabelig fortid sammen, håber de på at få deres bedste tid sammen ved Peters families sommerhytte ved Grey Lake. Men nu længere ind i sommeren de fem kommer, begynder de unge at inse, at deres venskabelige forhold ikke længere kun kan holdes på det venskablige plan. Den fantastisk chamerende nabofyr, Josh, begynder også at blive en del af Fionas liv, men nu tættere hen på sommerens ende de kommer, bliver de to nødt til at se realitetten i øjnene. De unge mennsesker opdager hurtigt, at selv en lille uskyldig sommer ikke kan holde tingene fra at ændre sig.

AA
aa

1. 1. kapitel

At have levet i en isolerede verden, hvor alt og alle du har brug for befinder sig inden for et øjekast. Alt hvad der har gjort dig glad og fået dig til at føle, at du endelig lever dit fuldeste igen, er nu væk. Hvis bare jeg vidste, hvad der var i vente for mig. Hvis jeg bare havde vidst jeg havde mødt ham.... 

   Kender i den følelse, hvor man befinder sig i ens klasselokale. Igang med det mest sygeste modul, hvor det eneste du kan tænke på er hvornår det er slut. For mit vedkommende er det dansk, og jeg er ret sikker på, at uret er gået i stykker. Det burde jo gå et skridt for hvert sekund, men når man bare gerne vil have en time overstået, er den nærmest ubevægelig.

"Husk nu at læse The Perks Of Being A Wallflower færdig til efter ferien" Er det sidste jeg høre før en høj stemme skriger direkte ind i mit højre øre, "Så det ferie Fiona!". Stemmen er ikke til at tage fejl af, for den eneste der med vilje vil give en tinitus er Jake. Ingen ringere end dampbarnet Jake Grace. En ven man vil ønske man kunne undvære, men man bare ikke kan. Han er den person, som kan lyse den mest mørke dag op. Gøre hver en akavet situation sjov, og selvom han kan opføre sig som en 'pain in the ass', elsker alle ham.   

"Så har alle på skolen hørt dig" Forsikre jeg ham om og rejser mig fra stolen. Selvom vi fik fri for kun et minut siden er klasselokalet allerede ved at være tomt. Jeg må virkelig ikke være den eneste der hader dansk, eller er folk bare ivrige for at komme hjem og holde ferie.

  Idet jeg rejser mig op og svinger tasken over skulderen, bliver jeg revet hårdt i armen af Jake. Ud på gangen ryger vi, til resten af vores 'slang' som de fleste kalder os. Vores 'slang' består af mig, Jake, Lily, Peter og Rachel, hvor vi alle har kendt hinanden siden børnehaven. Ikke at vi har kunne lide hinanden i alt den tid, for det kunne vi bestemt ikke. Jeg var faktisk lidt af en enspænder indtil jeg mødte Lily i tredje klasse. Hun var virkelig populær og havde friheden til at tale med alle. De fleste af pigerne gjorde bare, hvad hun gjorde. Så da hun begyndte at tage kontakt med mig, gjorde alle de andre piger det også. Til sidst blev hun så træt af de selvcentreret drama tøser, som hun normalt hang ud med. Så hun valgte til sidst kun at bruge tid sammen med mig. Man skulle næsten se de andre tøser, da de lige pludselig skulle til at stå på egne ben. Først stod de bare ved de nærmeste hjørner, men da de pludselig fandt ud af at ingen ejede magten over skolen, tog de den hurtigere end man kan nå at tælle til ti. 

Lily kunne i starten ikke fordrage Jake, men lærte med tiden at holde af ham. Hun har altid haft et massivt stort crush på Peter, men han har altid være den optagede kærestekedelige type. Jeg kan stadig huske dengang han var sammen med Samantha. Hun gik to klasse over ham, og han blev nærmeste behandlet som en alfa ulv af alle de andre drenge. Det var jo helt vildt for en dreng som ham at score en pige som Samanta. Jeg har altid synes hun har behandlede ham som en marionetdukke, som beordrede ham til at gøre alt hvad han skulle. Men så tog hun på college, fandt en ny fyr og slog op med Peter. Endda over mobil. Han tog det egentlig meget pænt efter deres brud, men jeg må indrømme der var nætter, hvor han kunne finde på at ringe en op på Skype, for at lukke alle hans følelser ud. Ikke bare sådan lidt efter lidt. Nej, alle følelser kom ud af ham som et vandfald. Hurtigt og på en gang. 

Rachel var bedste venner med Jake inden vores gruppe opstod. Hun har altid været den mest ansvarsfulde af alle os, hvilket også undre mig lidt. At en som hende har kunne holde Jake ud i alt den tid. De er totalt hinandens modsætninger, lidt ligesom yin og yang. 

  "Så der ferie tøser!" råber Jake højt, imens han løfter Lily op og snurrer rundt. Hun hviner højt og beordre ham til at sætte hende ned. Han griner smørret, men sætter hende hurtigt ned igen. "Din nar!" siger hun og skubber ham drilskt på skulderen, så han ryger ind i Rachel. Idet han ryger ind i hende, flyver hendes mobil ud af hænderne på hende. "Jake!" udbryder hun, imens vi andre kan se mobil flyve i show motion i luften. Heldigvis kommer Peter til undsætninger og når lige at gribe den, "Man bliver ikke anføre for baseball-teamet uden talent" siger han stolt og rækker Rachel hendes mobil tilbage. "Tak" siger hun kort og dasker til Jake. Han griner bare og trækker hende ind i et flabede kram. 

"Skal vi ikke til og afsted eller hvad?" kommer det pludselig fra Lily. Hun er allerede begyndt at gå hen af gangen, og hun har egentlig ret. Vi har ferie, det har vi haft i langtid nu og vi befinder os stadig på skolen.

Vi alle skynder os efter hende, hvor vi derefter går samlet ud til Peters bil. Det det dejlige ved at være mindre end fem personer, for vi kan alle lige akkurat være i hans bil. Men nu hvor jeg tænker over det, hvis vi havde været flere have han nok bare fået en ny bil. Hans forældre er stinkende rige og selvom jeg har kendt ham i mange år nu, ved jeg stadig ikke hvad de arbejder indenfor. Nok noget med oliebranchen, salg og marketing. Man har aldrig kunne mærke, at han er fra 'overklassen'. 

  Da han sætter sømmet i bund og Audien begynder at rulle derud af, skruer Jake så højt op man nu kan for radion. Sangen, Body med Loud Luxery featuring brando, strømmer ud af højtalerne. Vi alle skråler med sangen, selvom der ikke er så meget at synge med på. Jake, som sidder shotgun, hopper nærmest så voldsomt op og ned i sædet, så vi andre begynder at blive helt bekymret for om han snart ryger gennem taget på bilen. 

 

Det første sted vi kører hen til er ved Rachel. Hun skynder sig ind for at hente sine pakket ting, hvorefter det næste stop er ved Jake. Han bor heldigvis ikke så langt væk, kun fire huse væk. Han løber derind, og man skulle næsten tro han var den hurtigste til at hente sine ting. Men han ender ud med at være vildt langsom. Omkring et kvarter er han faktisk om at hende dem, hvor Rachel måske var fem minutter. 

"Hvorfor tog det dig så langtid" spørger Rachel irriteret. Han trækker kort på skuldrene, "Havde du overhovedet pakket?" spørger hun. Han ansigt lyser op i et nej, selvom han prøver hårdt på ikke at smile. "Din idiot" kommentere jeg kort og læner mig tilbage i sædet. "Åhh.. Come on piger. Det jo ikke fordi vi skal nå noget" siger han og ruller bilruden ned så vinden får hans hår til at danse. "Det er der faktisk. Vi skal have nøglen inden klokken syv" siger Peter. Jake svarer ikke, fordi han ved at ligemeget hvad han siger, så vil Peters svar altid triumfere. 

"Så" siger Peter, da vi holder foran mit hus. Jeg klikker min sele op og render indenfor. Min mor er hjemme, så jeg skal ikke til at stå og fumle med nøgler. Vores lås har været helt vildt utidelige her på det seneste, så det vil bare tage ekstra tid.

"Hey mor" råber jeg idet jeg kommer ind. Jeg skal lige til at løbe op af trapperne, da min mor råber efter mig. "Har du overhovedet ænset din taske ved entreen?" siger hun roligt. Jeg kigger bagud, hvor min taske står klar. "Tak mor" siger jeg og kysser hende farvel på kinden. "Det var så lidt skat, pas nu på jer selv" når jeg lige at høre hende sige, idet jeg løber ud af døren. 

Det næste stop er ved Lily, og som den forkælede pige, står hendes mor klar med tasken ude ved vejen. "Du er heldig var" griner Peter og hentyder til hendes vinkende mor ude ved vejen. "Ved det" griner hun og hoppede ud af bilen. Vi ved allerede godt, at når Lily og hendes mor først falder i snak, så er de ikke til at stoppe igen. 

"Hvad så skat" siger hun og trækker Lily ind i et kram. "Hey mor" siger hun og kæmper med at få proppet hendes kuffert ind i bagagerummet. "Hvordan var sidste skoledag?" kan vi høre hendes mor spørge Lily om, og derefter kører snakketøjet ellers bare på dem begge. Rachel siger flere gange til Lily, at vi skal afsted men hun har altid et eller andet nyt at snakke om. Det er først efter Peter har dyttet i et par sekunder, de to af dem beslutter sig for at afslutte deres samtale. 

  "Det bare typisk dig og din mor" brokker Jake sig. "Typisk dig og din mor" efteraber Lily flabet, og tager sine ray-ban solbriller på. "Solen skinner ikke engang" griner Jake. Lily sukker opgivende, "Det ved jeg godt din idiot". "Så stopper i" siger Peter. "Bare fordi i to har mens, så lad hver med at ødelægge stemning" siger han. Jeg kan se i bakspejlet, at han trækker let på smilebåndet. "Okay far" griner Jake og sender Lily et luft kys. Hun lader som om hun griber det i luften, hvor derefter at smide det ud af vinduet. "Du skal passe på dem. De er dyrebare" advarer han Lily om. Hun sender ham bare et koldt smil, "Du er da bare så sød Jake". 

 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...